Sankt Elisabeths Søstrenes Kongregation

Sankt Elisabeth Søstrene er et ordenssamfund, som har Jesus Kristus som centrum for deres liv. Søstrene tjener Gud i hverdagen gennem kyskhed, fattigdom og lydighed. Dagen igennem fokuserer de på deres arbejde for Gud og med mellemrum stille at bede til Ham

I 1842 grundlagde Klara Wolff og tre andre kvinder Sankt Elisabets Søstrenes Kongregation i byen Neise i Schlesien.

De forsøgte sammen at realisere det kald som Gud havde givet dem til: At pleje de syge i deres hjem uden hensyn til deres stand eller tro. De valgte at følge eksemplet til St. Elisabeth of Ungarn og hun blev deres skytshelgen. De blev kaldt Søstre af den Hellige Elisabeth. Det lille samfund voksede hurtigt ved at flere sluttede sig til dem. Ligesom den hellige Elisabeth levede de efter mottoet:

“Vi må gøre folk glade.”

Maria Louise Merkert var den første generalpriorinde for kongregationen. Da hun døde i 1872 talte ordenen næsten 500 søstre fordelt på 90 forskellige ordenshuse.

Kongregationen spredte sig tidligt til forskellige lande.

Ordenen er i dag opdelt i 10 provinser og har omkring 1 300 medlemmer. Der er i dag Elisabethsøstre i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Italien, Polen, Litauen, Rusland, Ukraine, Georgien, Tjekkiet, Brasilien, Bolivia, Paraguay, Palæstina, Tanzania og det hellige land.

Hovedhuset (Generalatet) for alle Elisabethsøstre ligger i Rom

Foto af moder huset i Neisse, som blev bygget af første general forstanderinde Maria Louise Merkert.