Sankt Elisabeth Søstrene i Danmark

Oprindelse i Danmark

 

Sankt Elisabeth Søstrene har været i Danmark siden 1895

Sankt Elisabeth Søstrene, (lat. Congregatio Sororum a Sancta Elisabetha), er en af flere katolske søsterkongregationer, inspireret af Skt. Elisabeth af Thüringen. Sankt Elisabeth Søstrene beskæftiger sig med sygepleje, undervisning på skoler m.m. De har virket i Danmark siden 1895. De oprettede i alt ni afdelinger i byerne København og Næstved. I begge byerne har søstrene bygget et hospital, de har givet undervisning på katolske grundskoler og drevet et plejehjem. I 1992 havde søstrene to afdelinger i Danmark med til sammen tyve søstre fordelt mellem Næstved og København. I 2020 er det bare søstre i København. De arbejder pastoralt med seniorer, de giver kateketundervisning i skolen og gør tjeneste i sognet.

København

Skt. Elisabeth Fundation 1895-1960

I 1895 blev en første afdeling etableret i København efter anmodning av pater John af Dig. Søstrene gav ambulant behandling og de boede i nærheden af Rosenkirken. Søstrene købte deres første hus i 1902 det lå på Kastanjevej i København. Efter Verdenskrig II fungerede dette hus som et plejehjem. Bygningen vor dog ikke velegnet til dette formål og det blev derfor revet ned i 1960.

Skt. Elisabeth Hospital 1905-1970

I 1905 blev ordenens anden danske afdeling etableret på Amager i København. Her byggede ordenen St. Elisabeth Hospital. Fra starten i 1905 har to af søstrene her undervist på en folkeskole.

Søstrene blev bedt om at etablere det andet katolske hospital i København fordi den allerede eksisterende klinik, St Josefsøstrenes fødeklinik, ikke havde kapacitet til at tage imod alle de som ønskede at føde der, selv om de havde 300 sengepladser. Der var den gang omkring 11.000 katolikker i Danmark

Danmark havde tidlig en lovgivning om sygepleje. I 1910 blev der vedtaget en lov som bestemte at for at kunne blive sygeplejerske måtte man bestå en statskontroleret eksamen. Sygeplejersker som ikke havde denne eksamen kunne fortsætte sit arbejde, men de kunne ikke kalde sig sygeplejersker. I 1925 måtte St Elisabeth Hospital udvides. Hospitalet fik nu sin egen kirurgiske og medicinske afdeling, en røntgenafdeling, en lysbehandlingsstation, et klinisk laboratorium og andre moderne tekniske faciliteter. Selv om hospitalet havde dygtige læger og havde et godt omdømme, var det økonomiske vanskeligheder. Årsagen til dette var først og fremmest den store mangel på søstre. I 1938 åbnede hospitalet en sygeplejeskole.

Efter Anden Verdenskrig kæmpede hospitalerne for at kunne holde trit med de teknologiske fremskridt inden for medicin og øgede lovkrav til sygeplejersker. Siden 1958 har sygeplejeskolen på St. Elisabeth-Hospital kun uddannet sygeplejeassistenter. I 1970 opgav søstrene arbejdet på hospitalet og solgte klinikken til byen.

Mariahjemmet 1960-1980

Indtil 1960 fungerede den ældste afdeling i København, St Elisabeth Pen, også som plejehjem. Foruden St. Elisabeth Hospital blev der i 1960 indviet et nyt plejehjem som fik navnet Mariahjemmet, og de gamle søstre flyttede ind her. Efter at St. Elisabeth Hospital blev solgt i 1970 flyttede søstrene til Mariahjemmet og herfra fortsatte deres undervisning på den katolske skole. I 1980 da en ny bygning på Maria-Elisabeth-Hjem færdig stod færdig, flyttede de gamle søstre dertil og Mariahjemmet i København blev revet ned.

Ove Billes Vej siden 1980

De yngre søstre fra det nedlagte Mariahjemmet-afdeling åbnede i 1980 en ny filial i København på Ove Billes vej. En søster arbejdede på bispedømmets pastoralcenter. De andre søstre fortsatte deres arbejde i menigheden og de var på udkig efter et alderdomshjem i Dragør.

Dyvekes Allé 1917-1922

I en kort periode havde søstrene en filial på Dyvekes Allé. I 1917 købte søstrene et hus her som fik navnet Villa Elisabeth. Det blev videresolgt i 1922 til indtægt for det nye fond i byen Næstved.

Næstved

Kobmagergade 1922-1923

I begyndelsen af januar 1922 overtog redemptoristerne pastoralplejen i byen Næstved, en by med 12.000 indbyggere. En af de præster som havde boet her havde været søstrenes skriftefar i København og han bad nu om at nogle Elisabethsøstre kunne komme til Næstved. Det apostoliske vikariat i Oslo støttede denne anmodning. Søstrene skulle misjonen i Næstved og etablere et hospital. Filialen på Dyvekes allè i København skulle nedlægges fordi den ikke var til gavn for kirken .

I 1922 solgte søstrene deres villa Elisabeth på Dyvekes Allè i København og købte i stedet Villa Alfa på Købmagergade 11 i Næstved. De begyndte at gi ambulant behandling og undervise på den katolske skole hvis klasseværelser var i deres hus.

I Næstved kunne søstrene ikke tjene til livets ophold med ambulant behandling fordi deres patienter var danske katolikker som var blandt de fattigste, og indvandrede polakker som heller ikke var i stand til at betale for behandling. Den protestantiske befolkning i Næstved anså de katolske søstre for at være afgudsdyrkere. Begyndelsen var vanskelig, og der var et presserende behov for at få bygget et hospital, hvis søstrene skulle få et fodfæste i byen.

Skt. Elisabeth Hospital 1923-1980

Kun et år efter deres ankomst blev St. Elisabeth søstrene i stand til at åbne et hospital, St. Elisabeth hospital. Det lå på Præstøvej og havde 36 senge heraf var tre tredjedele besat i forvejen.

I 1923 flyttede søstrene til deres nye hospital de nedlagde deres afdeling i Købmagergade og solgte huset.

Ud over arbejdet på hospitalet forsatte søstrene med at undervise på skolen med nitten bærn fordelt på to klasser. De blev undervist af en søster som til stadighed havde problemer med det danske sprog. I 1925 blev det vedtaget en lov som krævede at alle lærere skulle have en statsautoriseret eksamen. Søstrene som underviste i skolen måtte få en egen uddannelse.

Virksomheden i Næstved fortsatte at vokse. Hospitalet øgede antallet af sengepladser til 44 i 1932 og ti søstre arbejdede der. I 1937 arbejdede seksten søstre der og hospitalet havde 62 senge. Den katolske grundskole, som blev støttet af redemptoristerne, udvidede også. I 1937 underviste tre søstre i 61 børn.

I 1968 tog St. Elisabeth hospital ikke imod patienter. I 1970  blev det tidligere hospital udlejet til byen som plejehjem- Ti år senere overdrog søstrene alderdomshjemmet til kommunen og samtidig som den eksisterende afdeling blev nedlagt. Søstrene flyttede til Maria Elisabeth Hjem.

Siden omdannelsen til plejehjem i 1970, blev det tidligere St. Elisabeth Hospital tilsyneladende kaldt St. Elisabeths-hjem.

Børnehjem 1928-1976

I 1926 bad redemptoristerne i Næstved deres ordensgeneral om tilladelse til at bygge et børnehjem for 20-30 børn. Der var omkring 120 katolske børn i kommunen, de var nødt til at gå på den protestantiske skole fordi de boede for langt væk fra den katolske skole. Børnenes familier ønskede at deres børn skulle kunne få mulighed for at gå på en katolsk skole. Ordensgeneralen sagde i første omgang nej fordi der manglede søstre og penge. Katolikkerne i Næstved gav en overvældende støtte til redemptoristernes ønske om at få bygget et børnehjem. Det blev anført at det var vigtigt, at børnene fra Polsk-danske blandede ægteskaber, som boede ude på landet og som måtte gå på protestantisk skole, at de kunne få en katolsk støtte i deres opdragelse. Ordensgeneralen gav derefter sin tilladelse til opførelsen.

I 1928 købte Skt. Elisabeth Fundation, som en juridisk enhed, en grund med et hus i byen Næstved, her etablerede 39 søstre en ny filial med et børnehjem og et plejehjem. Børnehjemmet fungerede næsten som en højskole og her var plads til 21 børn. Hvert af børnene fik et seks måneder ophold hvor søstrene forsøgte at give børnene en trosoplæring. De fem søstre som arbejdede i huset tog sig også af seks ældre på alderdomshjemmet.

Af og til underviste søstrene på denne afdeling på den katolske skole. Mellem 1932 og 1944 underviste en elisabethsøster polske børn på deres modersmål. Efter krigen ar søstrene givet trosoplæring og oplæring i praktisk arbejde.

Efter 1956 har børnehjemmet stået midlertidig tomt fordi moderne transportmidler har givet børn som bor langt væk fra skolen en mulighed for at kunne bo hjemme selv om der er lang vej til skole. Børnehjemmet blev i 1956 brugt til at huse ungarske og polske flygtningebørn som var kommet til Danmark efter den mislykkede opstand i Ungarn. I 1959 blev huset ombygget til plejehjem men i tidens løb blev imidlertid for lille og for dyrt i drift. De øgede krav fra staten til sikkerhedsforanstaltninger medførte at det ikke kunne lønne sig at gøre ændringer i bygningen. Det blev derfor lagt ned i 1976 og beboere og søstre flyttede til plejehjemmet på det tidligere hospital.

I 1974 blev huset kaldt Skt. Elisabeths Hvilehjem.

Maria Elisabeth-Hjem siden 1976

I 1976 blev der bygget et nyt plejehjem ved siden af plejehjemmet på det tidligere hospital, Maria Elisabeth Hjem. Søstrene arbejdede i menigheden og underviste på en skole indtil 1986. Søster M. Christina Quack modtog i september 1983 en fortjenstmedalje af dronning Margrethe af Danmark for sit arbejde på skolen.

Gå op
Translate »