HISTORISK HELGEN: Elisabeth af Thüringen var kun 24 år, da hun døde. Alligevel fejres hendes 800-års jubilæum i dag som en stor begivenhed i Tyskland og Ungarn. Hendes dramatiske liv i 1200-tallet er for eftertiden blevet et billede på selvopofrelse

Elisabeth af Thüringen var fire år, da hun blev forlovet. 14 år, da hun blev gift. Som 18-årig havde hun tre børn med en ægtemand, som hun elskede, men året efter blev hun enke. I en alder af 24 år døde hun i fattigdom.

Elisabeth af Thüringen nåede i sit korte liv at sætte et solidt fodaftryk i den katolske kirkehistorie, og den dag i dag er hun stadig en af de mest elskede helgener i Tyskland og Ungarn.

Elisabeth blev født i 1207. De første år af hendes liv blev tilbragt med forældrene, Kong Andreas II af Ungarn og hans kone Gjertrud af Andechs, i Bratislava, Slovakiet. Men barndommen på slottet i Slovakiet blev kort. Allerede som fire-årig flyttede hun til Thüringen i Ungarn, hvor hendes forlovede, tronfølger og senere landgreve Ludvig IV, boede. Hendes videre opvækst var ifølge Niels Thomsen, tidligere rektor på Præstehøjskolen, lykkelig. Hun var på slottet i Wartburg omgivet af legekammerater og havde på trods af den manglende kontakt med sine egne forældre en god og tryg barndom. Og derfor tyder noget på, at det ikke er i barndommen, men i tiden, at vi skal finde grunden til Elisabeth af Thüringens intense religiøsitet. Niels Thomsen forklarer:

Der er nok flere grunde til hendes religiøsitet. Det vigtigste element er, at det ligger i tiden. Der er en trend i denne periode, som går ud på, at religiøsiteten bliver mere inderlig. Individet kommer mere i centrum. Denne trend ser man også i Franciskanermunkene. Og netop de slog sig ned ved Wartburg i cirka 1224.

Noget andet er, at hendes mand var meget religiøs. Det kan også have været med til at præge hende. Endelig skal man ikke glemme forbindelsen til Konrad af Marburg, hendes religiøse vejleder.

Helt op til hendes tidlige død i 1231 spillede religionen en central og meget vigtig rolle i Elisabeth af Thüringens liv . Hendes skæbne blev formet af troen. Elisabeth kunne have valgt et komfortabelt liv på slottet i Thüringen, men i stedet valgte hun at leve som Kristus blandt de syge og fattige. Niels Thomsen fortæller:

Mens hun var på slottet i Wartburg, forargede hun hoffolkene og muligvis også sin svigermor, Ludvig IVs mor, ved ikke at leve, som en kongedatter burde leve.

Elisabeth af Thüringen hjalp allerede dengang de fattige og syge. Og selvom der på den tid var flere, der levede på den måde, så gjorde det indtryk. For Elisabeth valgte det liv på trods af, at hun var en kongedatter.

Landgrevindens levevis førte på et tidspunkt til en konflikt med hoffet. I 1227 drog Elisabeths mand, Ludvig IV på korstog. Under rejsen mod Jerusalem døde han, og i stedet overtog broderen magten i Thüringen. Han kunne som Elisabeths svigermor ikke acceptere hendes levevis. Ludvig IVs død førte derfor til, at Elisabeth flyttede fra slottet i Wartburg. Hun efterlod sine børn på klostre og ved familie og endte selv i Marburg, hvor hun i slutningen af 1220erne byggede et hospital til områdets fattige.

At Elisabeth af Thüringen efterlod sine børn hos familien virker på mange meget brutalt. Niels Thomsen mener dog ikke kun, at beslutningen var hendes egen:

Det var nok hendes rådgiver, Konrad af Marburg, der pålagde hende at skille sig af med børnene. Men samtidig gav uafhængigheden af børnene også Elisabeth en chance for at leve for troen alene. Hun kunne leve som Kristus gjorde i fattigdom og blandt de syge. Hun kunne udøve barmhjertighedsgerninger, siger Niels Thomsen.

Den 17. november 1231 udåndede Elisabeth af Thüringen i Marburg. Hendes død i fattigdom blandt samfundets svageste gjorde dybt indtryk på mange, heriblandt pave Gregor IX. Han var en kompleks pave i en opbrudstid, hvor kirken forfulgte dem, der ikke passede ind. Niels Thomsen uddyber:

Det var en ejendommelig tid, for man havde blandingen af hidsig kætterforfølgelse og et Kristi efterfølgelsesideal. Ofte lå de, der blev forfulgt, tæt op af dem, der blev helgenkåret.

Tiden er, ifølge Niels Thomsen, kendetegnet ved, at bykulturen vokser frem. Og derfor dukker en ny social bevidsthed op:

På den ene side har vi kejser- og kongemagten og kirken. Deres rigdom vokser til uanede højder. På den anden side finder vi fattigdoms­idealet og billedet af Kristus med de fattige. De to billeder giver spændinger i samfundet.

På trods af dette lykkedes det at få Elisabeth af Thüringen kanoniseret på blot fire år. Hun var ikke kendt for mirakler i levende live, men snart efter hendes død begyndte historier om mirakler ved gravstedet at dukke op:

Der samledes en stor litteratur om de mirakler, der skete ved hendes grav umiddelbart efter hendes død. Det var klassiske helbredelsesmirakler som blinde, der pludselig kunne se, forklarer Niels Thomsen.

Elisabeth af Thüringens villighed til at opgive hoflivet forbløffede mange på hendes egen tid, men det er også en af de ting, der gør hende så populær i dag. Hendes omvendte Askepot-liv er blevet et billede på selvopofrelse. Og det er noget man stadig, 800 år efter hendes fødsel, fejrer i Tyskland og Ungarn. Niels Thomsen fortæller:

Hun er en nationalhelgen. Hun viser et helt åbenbart eksempel på inderlig tro og barmhjertighedsgerninger. Og selvom det hovedsagelig er katolikker, der fejrer hende, så deltager protestanter også.

I Wartburg, hvor Niels Thomsen kommer et par gange om året, er Elisabeth af Thüringen langt mere populær end den i Danmark mere kendte reformator, Martin Luther. Og det overrasker mange turister.

Folk kommer hertil for at se Luther, og så skal de først ud på en lang rundtur, der omhandler Elisabeth af Thüringen. Det undrede jeg mig selv over i starten. Og det er derfra min interesse for hende stammer.

Tak for den smukke artikel

klitgaard@kristeligt-dagblad.dk

19. november 2007, kl. 0:00